Black Money Orchestra
(Afro highlight happiness)
Trommesættet og et sæt claves introducerer rytmen: uimodståelig frisk og samtidig dovent lækker. Foden tapper med, knæene vugger sagte. – Nu lægger bassisten sit groove ned helt stramt og sprødt; bassen vibrerer i mellemgulvet og skubber dig ligeså stille op af stolen.
Guitaristen sørger kildende og prikkende for suset af afro highlife- happiness.
Så pludselig eksploderer salen i rå, ligefrem saxofonlyrik, kast dig ud i umulige spjæt og krampespring, skrig til helvede om nåde, eller stå i hjørnet og vrik febrilsk med pegefingeren!
– Black Money Orchestra er kendt for koncerter hvor man ikke kan åbne øjnene for bare sved – publikum er en ligevægtig del af bandet med saxofonisten Mads’ egne ord: ”…jeg spiller nederen når folk danser for stramt”
Black Money Orchestra udgav EP i 2011. De består af et friskt team omkring miljøet på Rytmisk musikkonservatorium I København – en enkelt autentisk afrikaner fra Burkina Faso på balafon og djembe, og en svensk/tyrkisk trompetist.
David Besiakov på trommesæt & vokal
Kristian Poulsen på percussion & vokal
Mamadou på Balafon, Djembe & vokal
Anders Krogh Fjeldsted på bas & vokal
Oscar Alvarez Rifbjerg på klaver & vokal
Mads Nørregård på guitar & vokal
Ruhi Erdogan på trompet & vokal
Signe lykkebo Dahlgreen på sopransaxofon & vokal
Mia Dyberg på altsaxofon & vokal
Mads Egetoft på tenorsaxofon & vokal
Signe Emmeluth på barytonsaxofon & vokal